| IV. Wolf And Man |
| | Da Trolddomen bleff hæved - & need The spell did breake and gave release
Paa Jorden han svæved: Da som nu To hours amongst Mankynde
Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande, But then, as now, the strayn
Ved hver Bevægelse saa stoor at næsten Of living, breathing, yea ev'rie move
Dend vaer Smerte A burden approaching payn
Medens han gik omkring Dishearten'd he was
Blandt Mennisker, vaer han skuffed først: As he wander'd with men
I Liivets ydre vaer der intet Skifte On the surface of life - no change
Lig det han hafvde følt i Ulvens Liiv No change as the Beast within
De træller under ham They fear him, these fooles
Med at troskyldig Sind A power pure, nature unveil'd
Fryckter ham, Perception sans delusion
Een Krafft aff sand Natur,
Som Sanser uden Selfbedrag
Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag Amongst them he walks unseen
Lig Kvældens Farver Nattens Aandedrag Like a tint of Twilight, the breath of Night
For ingen Guderøst hafver nogensinde No voice of God did tell
Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede Man what He did hide
Dæmon, Phantom & Varulv Werewolf & Phantom, Daemon & Beast
Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde Mere names given to what they fear'd
End han - But he -
I hans Hiærte: Een Affgrund tung In his heart: An abyss unfathomable
Som det sorte Hav As the blacken'd sea
Der eldsker sine Dyb Which loves its deeps
Der - There -
Sammenkrøget An animal shadow crawling
I Vintrens Bund O'er the wintry soil
Fælder han al deris Glæde, All Hope, Joie & Life he slayes
Liiv, Mod & Haab
Maanen, stiigende paanye, The Moone, rising anew,
Hilser ham fra en sunken Himmel Bids him welcome from a waning sky
...Oc ved den lydende Midnattssalme ...And by the sounding of his midnight psalme
Som Fryckt i Natten væver Feare shall be harvest agayn
Skald de fromme atter falme From the Pious hearts of men
|
| |
